Det første billede af Rob Zombies ofte brugte skuespiller Bill Moseley fra “[url=/film/halloween-2007]Halloween[/url]”-efterfølgeren “[url=/film/h2]H2[/url]” er nu kommet online. Billedet er et, som Zombie selv har opdateret på sin blog, hvor han beskriver Moseleys rolle som værende Uncle Coffins, værten på Haddonfields “Creature Double Feature”-show.
Se billedet af Moseley i filmens [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/h2-42220/image/38736#new]galleri[/url].
I “H2” er Tyler Mane tilbage i rollen som den psykotiske og maskeklædte morder Michael Myers, ligesom også Malcolm McDowell vender tilbage som Dr. Loomis, der dog har en betydelig mindre rolle i den nye film.
Ligesom den foregående “Halloween” fra 2007 vil også “H2” trække på den oprindelige mytologi fra den klassiske gyserfranchise, der på dansk udkom under titlen “[url=/film/maskernes-nat]Maskernes nat[/url]”.
Den nye film, der også er skrevet af Rob Zombie, er for tiden i gang med optagelser i Georgia og får efter planen premiere i USA til august.
