Warner Bros. har udsendt en række nye karakter-klip, der ser nærmere på de forskellige figurer i “[url=/film/watchmen]Watchmen[/url]”. Klippene, der følger Rorschach, Komikeren, Ozymandias, Silk Spectre II og Nite Owl II, kan ses [url=http://filmz.dk/film/watchmen/trailers/7172]her[/url].

“Watchmen” udspiller sig i et alternativt 1985, hvor en lov er blevet vedtaget mod kostumeklædte helte, der indtil da ellers har været en del af hverdagens samfund i USA. Da den tidligere forbryderbekæmper Komikeren bliver fundet myrdet, kommer den afdankede, men målfaste maskerede forbryderbekæmper Rorschach på sporet af et komplot om at dræbe og miskreditere alle pensionerede og nutidige superhelte.

“Watchmen”, der instrueres af Zack Snyder, rammer de danske biografer 20. marts.