Robert De Niro og Al Pacino er gået sammen om at sagsøge distributionsselskabet Overture Films pga. et ur, Pacino har på i filmen “[url=/film/righteous-kill]Righteous Kill[/url]”.

Uret af mærket Tutima vises i nærbillede i tre sekunder i filmen, hvilket skulle være del af en aftale mellem Tutima og filmselskabet Millennium Films.

De Niro og Pacino siger, at de aldrig blev informeret om, at deres optræden i filmen ville blive brugt til denne slags product placement, og de sagsøger derfor distributionsselskabet.

I forvejen har Millennium Films sagsøgt Tutima, fordi filmselskabet ikke har modtaget de ca. 50.000 dollars, de var blevet lovet for det korte nærbillede af uret i filmen.