Efter at Kevin Smith havde store problemer i forbindelse med markedsføringen af “[url=/film/zack-and-miri-make-a-porno]Zack and Miri Make a Porno[/url]”, lader det nu til, at den populære instruktør er gået nye veje.

Smith er blevet udset til at instruere “[url=/film/couple-of-dicks-a]A Couple of Dicks[/url]”, der står til at have Bruce Willis og Tracy Morgan (“[url=/film/30-rock-saeson-1]30 Rock[/url]”) som hovednavnene og produceres af Warner Bros.

Filmen vil være Smiths første film, som han ikke selv har skrevet. Smith mødte Bruce Willis under optagelserne til “[url=/film/die-hard-4-0]Die Hard 4.0[/url]”, og på dvd’en “A Threevening with Kevin Smith” fortæller instruktøren, at Willis senere kontaktede ham og fortalte, at de burde lave et projekt sammen.

“A Couple of Dicks” kommer til at være en komedie, som vil handle om to Los Angeles-betjente, der skal finde og tilbagebringe et stjålen baseballkort fra 1952. Tidligere var Robin Williams udset til at spille hovedrollen, før den gik til Willis.