Ved den igangværende WonderCon fortalte J.J. Abrams, at han er i gang med at arbejde på en idé til en efterfølger til monsterhittet “[url=http://filmz.dk/film/cloverfield]Cloverfield[/url]”.
[i]”Nøglen til at lave en sequel, inklusive denne film, er, at det ikke må være en forretningsbaseret beslutning. Hvis du laver noget, skal det være fordi, du virkelig er inspireret. Det betyder ikke nødvendigvis, at det vil fungere, men det betyder, at vi ikke lavede det for pengenes skyld,”[/i] sagde Abrams.
[i]”Vi har en idé, som vi synes er ret cool, som vi leger med – det er noget, som har forbindelse til ‘Cloverfield’, og jeg håber, der kommer noget ud af det, fordi det er en ret god idé,”[/i] sluttede instruktøren.
“Cloverfield” havde et relativt beskedent budget på 25 mio. dollars og omsatte for 170 mio. dollars på verdensplan.
