Californiens egen Governator, Arnold Schwarzenegger, bekræfter nu, at han vil medvirke i Sylvester Stallones kommende actionfilm “The Expendables”.

Rollen vil være i form af en cameo, hvor Arnold og Slys karakter Barney vil være at se sammen, da de to har en fælles fortid.

Arnold bekræftede sin medvirken i den kommende film i et interview med ABC This Week.

[i]”Siden jeg er blevet guvernør, har jeg lavet tre cameos, når venner har spurgt mig, og Sly spurgte mig, om jeg ville lave en cameo. Jeg svarede, at det ville jeg selvfølgelig gerne, det er der ikke tvivl om,”[/i] sagde Schwarzenegger.

“The Expendables” er allerede en stjernespækket affære, hvor bl.a. Jason Statham, Mickey Rourke, Dolph Lundgren og Danny Trejo medvirker.