DreamWorks har udsendt en kort featurette til deres ventede “Transformers: De faldnes hævn”, hvori man kan få et kig på nogle af de mange omfattende eksplosioner i Michael Bays nye eventyr om de transformerende kæmperobotter. Den eksplosive featurette kan ses [url=http://filmz.dk/film/transformers-de-faldnes-haevn/trailers/6900]her[/url].
Selvom Bay insisterende har benægtet, at den skurkagtige Decepticon-leder Megatron ville vende tilbage i den nye film, har der allerede været sivet concept-art ud, der viser figurens tank-mode, og nu kan [url=http://www.worstpreviews.com/headline.php?id=12189&count=0]WorstPreviews[/url] rapportere, at manuskriptforfatteren Robert Orci ligeledes har afsløret, at [i]”Megatron vender tilbage!”[/i] og han tilføjer: [i]”Hold det for jer selv!”[/i]
Samtidig bliver der også løftet sløret for, hvordan den ondsindede Decepticon-robot vender tilbage:
I samme øjeblik, da Decepticon-transformeren Starscream registrerede, at Megatron gik offline, vidste han, at slaget var ovre, og at urgnisten var gået tabt. Han omdannede sig derpå til sin flytilstand og drog ud i rummet i håbet om at nå at samle de overlevende Decepticoner. Da han vender tilbage fra planeten Cybertron, er han fokuseret på erobring, og med en ny hær bag sig har han samlet styrken til at forfølge sine egne mål – og muligvis bringe Megatron tilbage, når tiden er inde.
Steven Spielberg er igen executive producer på filmen, der har premiere i danske biografer 26. juni.
