Linda Hamilton kan bekræfte, hvad “Terminator Salvation”-instruktøren McG kunne hentyde til i sidste måned: Hun er med i produktionen på den nye “Terminator”-film, hvor hun har en skjult optræden i sin kendte rolle som Sarah Connor, moderen til frihedskæmperen John Connor.
Hamilton kan til MTV fortælle: [i]”Jeg har endnu ikke læst manuskriptet. Jeg ved ikke, hvilken indgangsvinkel de vil tage.”[/i]
Mens hun venter på at få udspecificeret sin rolle i manuskriptet, ved hun kun, hvad hendes bidrag vil være.
[i]”Mit bidrag vil være at lave en voice-over,”[/i] forklarer hun. [i]”Jeg vil sikkert være meget tilfreds med at levere stemme afhængig af, hvad materialet er. Bare vent og se. De er allerede i gang med at skrive mine replikker. Vi har allerede forhandlet om det.”[/i]
I en anden “Terminator Salvation”-relateret nyhed er en ny viralvideo gået online, der viser en butiksejer fortælle om fordelene ved Skynets sikkerhedssystem. Videoen kan ses [url=http://filmz.dk/film/terminator-salvation/trailers/6831]her[/url].
“Terminator Salvation”, der har Christian Bale i hovedrollen som John Connor, der skal redde menneskeheden efter maskinernes holocaust, får premiere 5. juni.
