Filmax Entertainment har udsendt den nye officielle teaser-trailer til deres kommende “[REC] 2”, opfølgeren til den spanske succesgyser om en tv-dokumentar om en gruppe brandmænd, der ender grueligt galt, da den unge reporter og kameramanden indespærres i en bygning, hvor et grusomt mareridt udspiller sig.

Teaseren kan ses online hos gysersiden [url=http://www.bloody-disgusting.com/bdtv/Player.php?id=2766]Bloody-Disgusting.com[/url].

“[REC] 2” er skrevet og instrueret af Jaume Balagueró og Paco Plaza, som også stod bag den første film. Historien i fortsættelsen skulle angiveligt foregå få timer efter begivenhederne i den første film.

Manuela Velasco vender tilbage i rollen som Ángela Vidal.

Den oprindelige “[REC]” blev sidste år genindspillet på det amerikanske marked under titlen “Quarantine”.