Den relativt ukendte skuespillerinde Greta Gerwig (“Baghead”) skal spille overfor Ben Stiller i Noah Baumbachs kommende komedie-drama “[url=/film/greenberg]Greenberg[/url]”.

Endnu er der ikke sluppet mange detaljer ud om projektet, men det forventes, at filmen vil foregå i Los Angeles og fokusere på forholdet mellem mennesker, hvilket er et emne, som Baumbach har udforsket i sine tidligere film, deriblandt “[url=/film/kicking-and-screaming]Kicking and Screaming[/url]”, “[url=/film/squid-and-the-whale-the]The Squid and the Whale[/url]” og senest “[url=/film/margot-at-the-wedding]Margot at the Wedding[/url]”.

Udover “Greenberg”, der forventes at starte optagelser i næste måned, skal Baumbach desuden skrive og instruere “The Emperor’s Children”. Filmen baseres på en roman af Claire Messud og følger tre venner, der nærmer sig de 30, i forskellige mediejob i New York inden og umiddelbart efter terrorangrebene 11. september 2001.