Efter at 28-årige Sienna Miller i sidste måned blev [url=http://filmz.dk/sienna-miller-for-ung-og-smuk-til-nottingham]droppet[/url] til rollen som Lady Marian i “Nottingham”, fordi hun tilsyneladende var for ung og smuk, har filmskaberne været på kig efter en ny skuespillerinde til rollen som Robin Hoods kærlighedsinteresse, og det ser ud til, at hun nu er fundet.

Skuespilleren Mark Strong, der spiller Sir Guy of Gisbourne i filmen, fortæller, at Cate Blanchett sandsynligvis vil overtage rollen.

[i]”Hun er en vidunderlig skuespiller, og det ville blive en meget mere elegant film, hvis hun var med i den,”[/i] udtaler Strong om den 38-årige skuespillerinde, der har været Oscarnomineret fire gange og vandt i 2005 for “The Aviator”.

“Nottingham”, der er en ny fortolkning af legenden om Robin Hood, instrueres af Ridley Scott.