Ved Comic Con i New York City forleden blev filminstruktøren McG ikke overraskende spurgt, om Arnold Schwarzenegger vil være at finde i den kommende “Terminator Salvation”.
[i]”T-800 spiller en stor rolle i denne film,”[/i] udtalte McG, og tilføjede, at de prøver at genskabe en ung Schwarzenegger ved hjælp af CGI til filmen.
[i]”Vi har været oppe ved ILM i San Fransisco for at anskueliggøre dette problem. Jeg vil ikke have 2009’s Arnold – jeg vil have den yngre Arnold, der plagede Bill Paxton i de første fem minutter af ‘The Terminator’, og vi vil se, hvad der kan gøres ved det.”[/i]
Christian Bale spiller hovedrollen som John Connor, der nu må påtage sig opgaven at lede den resterende menneskehed i et oprør mod maskinernes overmagt, men hans forudsete fremtid som den nye frelser lader til at blive påvirket ved et møde med en mystisk fremmed ved navn Marcus, som sammen med Connor må afsløre Skynets planer.
Publikum får mulighed for at opleve det futuristiske oprør mod Skynet, når “Terminator Salvation” får dansk premiere 5. juni 2009.
