Selvom julen ikke just står for døren, har Scanbox udsendt en plakat til den kommende danske julekomedie “Julefrokosten”. Plakaten kan ses [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/julefrokosten-41504#new]her[/url].
“Julefrokosten” instrueres af Rasmus Heide, der også stod bag “Blå mænd”, som var en af sidste års største successer i de danske biografer.
Der er ikke offentliggjort yderligere information om handlingen i filmen – kun, at der er optagelsesstart til marts med blandt andet Thure Lindhardt i en af hovedrollerne.
Filmen, hvis hjemmeside kan findes på julefrokosten.dk, får dansk premiere 13. november 2009.
