En red-band trailer er blevet udsendt af Warner Bros. til den kommende komedie “Observe and Report”, der har Seth Rogen i hovedrollen. Red-band traileren, som man skal indtaste fødselsdato for at se, kan findes [url=http://filmz.dk/film/observe-and-report/trailers/6549]her[/url].

Filmen handler om den opblæste og selvhøjtidlige sikkerhedsvagt Ronnie Barnhardt (Rogen), som arbejder i et indkøbscenter og kaster sig ud i en autoritetskrig mod det lokale politi, efter det mislykkes ham at stoppe en blotter.

Anna Faris, Ray Liotta og Michael Peña medvirker også i filmen.

“Observe and Report”, der får amerikansk premiere til april, er skrevet og instrueret af Jody Hill.