Den 5. februar fremlagde Warner Bros. deres regnskab for fjerde kvartal af 2008, og i denne forbindelse kommenterede CEO Jeff Bewkes den mørke ridders fremtid som filmhelt.

[i]”Vi ser på Harry Potter. Det er fantastisk at have franchiser, der holder så længe. Vi ønsker at gøre dette med Batman og Superman og muligvis Sherlock Holmes,”[/i] siger Bewkes.

[i]”Fortsættelser er lige så gode med nye karakterer tilføjet som de originale [film]. Dette var ikke situationen for år tilbage,”[/i] slutter CEO’en.

Den sandsynligvis uundgåelige tredje Christopher Nolan-instruerede “Batman”-film befinder sig angiveligt i den meget tidlige manuskriptfase for øjeblikket. Fortsættelsen til “The Dark Knight” forventes fra Warner Bros. klar tidligst i 2011.