I forbindelse med Super Bowl har Pixar Animation Studios udsendt to tv-spots til deres og Disneys nye, store animationsfilm “Up”. De to Super Bowl-spots, hvoraf det ene er et decideret klip fra filmen, kan ses online [url=http://filmz.dk/film/up/trailers/6417]her[/url].
“Up” følger den aldrende Carl Fredricksen, som har tilbragt hele sit liv med at drømme om at komme ud og udforske verdens fjerne kroge – uden at have gjort noget ved det.
Men skæbnen – og en vedholdende 8-årig spejderdreng – vil, at den gamle mand får en ekstra chance for at opfylde sine drømme. Dette leder ham og hans unge følgesvend på et spændende eventyr med vilde omgivelser, uventede skurke og junglevæsner.
Filmen er instrueret af Pete Docter (“Monsters, Inc.”) og Bob Peterson, som også har skrevet manuskriptet. “Up” flyver ind i amerikanske biografer 29. maj.
