Hilary Duff og Kevin Zegers (“Transamerica”) vil spille titelrollerne i den kommende indiefilm “The Story of Bonnie and Clyde”, der er skrevet og vil blive instrueret af Tonya S. Holly (“When I Find the Ocean”).

Filmen skulle angiveligt ikke være et remake af Arthur Penns klassiker “Bonnie and Clyde” med Faye Dunaway og Warren Beatty fra 1967, men i stedet en ny tilpasning af historien om det berømte og berygtede forbryderpar Bonnie Parker og Clyde Barrow.

Optagelserne til “The Story of Bonnie and Clyde” vil foregå i Louisiana, Mississippi og Alabama, og filmen forventes færdig i 2010.