I den kommende film om den afdøde James Brown, som vil være en biografi over hans liv i samme stil som filmen om Ray Charles fra 2004 med Jamie Foxx, vil Wesley Snipes, som skal spille rollen som Brown, ikke selv stå for at synge soulkongens hits – det vil blive overladt til Brown selv.
Spike Lee, som instruerer projektet, har taget beslutningen, da han foretrækker at høre Browns egne værker i stedet for, at de bliver genindspillet af Snipes, der i stedet så bare skal se ud som om, at han synger, når han er på scenen.
[i]”Jeg vil høre James Browns stemme. Det er bare min egen personlige smag,”[/i] udtaler Lee.
Filmen over Browns liv, der produceres af Paramount, blev sat i gang kort efter, at sangeren døde i 2006, da hans hjerte satte ud. Snipes blev tilknyttet projektet for at spille hovedrollen som James Brown i 2007.
