David Arquette, som har været med i alle tre “Scream”-film i rollen som Dwight “Dewey” Riley, har udtalt sig til TMZ om “Scream 4” – den længe rygtede genoplivning af franchisen.

Da Arquette blev spurgt om projektet, kunne han fortælle: [i]”Der er megen tale om det nu, det er ikke bare internettet længere. Der bliver rent faktisk lavet opringninger omkring det.”[/i]

“Scream 4” bliver skrevet af forfatteren på de første to film, Kevin Williamson, og kommer til at omhandle et nyt, yngre hold af karakterer samt en blanding af velkendte ansigter i cameoroller, deriblandt David Arquette.

Det er endnu uvist, om Wes Craven vender tilbage for at instruere, men han skulle efter sigende være interesseret i projektet.