På én gang har Fox bestilt næsten alle kommende pilotafsnit til den kommende tv-sæson. Hele syv blev bestilt: fire komedier og tre dramaer.

De fire komedier er “The Station”, “Walorsky”, “Two Dollar Beer” og “Sons of Tucson”. De to af dramaerne går under navnene “Maggie Hill” og “Human Target”. Det sidste er endnu unavngivet.

Blandt disse syv er “The Station” udviklet af Ben Stiller. Serien vil handle om en undercover-CIA-agent, som sammen med sine kolleger har til opgave at få en ny præsident indsat i en sydafrikansk bananrepublik, som de er sendt til.

Hvad, der vil være anderledes ved denne sæson mht. komedieserier, er, at Fox forsøger at få flere serier ind i stil med “Malcolm i midten” og “The Bernie Mac Show” i stedet for de mere traditionelle sitcoms.