Tre nye billeder fra Matthew Vaughns kommende film “Kick-Ass”, hvor man bl.a. kan se Aaron Johnson og Nicolas Cage, kan ses i [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/kick-ass-40427#new]galleriet[/url].
“Kick-Ass” er baseret på en meget voldelig tegneserie af Mark Millar (“Wanted”) og omhandler den unge high school-nørd Dave Lizewski, der forsøger sig som superhelt, selvom han ingen særlige kræfter eller atletiske evner har.
Nicolas Cage har i filmen rollen som en tidligere politimand, der vil bekæmpe en narkobaron, og som har trænet sin teenage-datter (Chloe Moretz) i at bekæmpe kriminelle med et ninjasværd. Desuden medvirker Christopher Mintz-Plasse (“Superbad”) som en gangstersøn, der forsøger at afsløre Kick-Ass’ identitet.
Vaughn har i samarbejde med Jane Goldman tilpasset manuskriptet til filmen, der forventes at få premiere senere på året.
