Danny Elfman bekræfter over for MTV News, at han netop er gået i gang med at lave filmmusikken til “Terminator Salvation”.
Til spørgsmålet om det pulserende Terminator-tema kommer til at optræde i filmen, svarer han, at det endnu er uvist, men hvis det passer ind, er det sandsynligt, at han gør brug af det.
“Terminator Salvation” får premiere til sommer. Foruden den kommende Terminator-film vil 2009 også byde på Elfman-musik i filmen “Notorious”, og senere på året går han i gang med “9” og “The Wolf Man”.
Herhjemme vil hans musik i filmen “Milk” også snart kunne opleves i de danske biografer.
