Lloyd Levin, producer på den problemfyldte “Watchmen”-film, har skrevet et åbent brev omkring sit syn på retssagen, som han har sendt til HitFix.
Til dem, der skulle være interesserede, kan brevet læses ved at følge overskriften.
Levin, som har været involveret i projektet i mere end 15 år, skriver bl.a. om de tidligere problemer med produktionen af filmen og omkring, hvordan det endte med at være Warner Bros. og ikke Fox, der lavede “Watchmen”.
Filmen udspiller sig i et alternativt 1985, hvor en lov er blevet vedtaget mod kostumeklædte helte, der indtil da ellers har været en del af hverdagens samfund i USA.
“Watchmen”, der instrueres af Zack Snyder, er indtil videre sat til at ramme de danske biografer 20. marts.
