Noget nyt concept-art fra det kommende reboot af “Judge Dredd”-universet er dukket op hos io9.com. Billederne kan ses [url=http://io9.com/5125143/he-is-the-law-your-first-look-at-judge-dredd-movie]her[/url].
Den nye film bliver produceret af DNA Films, som tidligere har stået bag bl.a. “Sunshine” og “28 uger senere”.
Det er endnu uvist, hvem der skal påtage sig rollen som Mega City Ones ordenhåndhæver nummer et, Judge Dredd.
Sylvester Stallone spillede i 1995 rollen som Dredd i en film, der både floppede omsætningsmæssigt og skuffede de mange fans af karakteren. Det forventes, at den nye “Judge Dredd”-film vil starte produktion i løbet af 2009.
