I denne uge rammer den norske zombiefilm “Død sne” (“Død snø”) biograflærrederne i sit skandinaviske hjemland, og i den forbindelse er et nyt blodigt klip fra den ventede grumme gyserkomedie blevet frigivet. Det bloddryppende klip kan ses hos [url=http://twitchfilm.net/site/view/dead-snows-nazi-snow-zombies-bring-the-gore]TwitchFilm[/url].
Filmen er instrueret af Tommy Wirkola og følger en gruppe studiekammerater, der tager på druk-påskeferie i en hytte i fjeldene – blot for at havne i et mareridt, der involverer et blodigt møde med en nazizombie-bataljon, som hjemsøger fjeldområderne efter at have været frosset ihjel under den tyske besættelsesmagt.
“Død sne” indtager biograferne i Norge 9. januar.
