Ifølge Los Angeles Times dropper den sidste store leverandør af VHS nu helt formatet og giver dermed dødsstødet til videobåndet, der så dagens lys i 1977 og siden blev det foretrukne format til hjemmevideo over hele verden.

Leverandøren Distribution Video Audio vurderer, at der stadig står omkring 2 millioner videobånd på hylderne i butikker rundt omkring, men de er også de sidste af slagsen. Ryan Kugler fra Distribution Video Audio fortæller, at de sidste bånd, de har stående i varehuset, vil blive foræret væk eller smidt ud.

Den sidste større Hollywood-film, der udkom på VHS, var “A History of Violence” i 2006. Siden er dvd’en blevet forbrugernes foretrukne format. Men også den er en døende race, vurderer Ryan Kugler: [i]”Dvd’en vil være forældet om to til tre år, det er der ingen tvivl om. Alt vil være Blu-ray. Dvd’ens dage er talte.”[/i]