To nye officielle billeder fra Guy Ritchies kommende “Sherlock Holmes”-film, der har Robert Downey Jr. i titelrollen og Jude Law som den trofaste Dr. Watson, er blevet udsendt og kan ses i [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/sherlock-holmes-39122]galleriet[/url].

Udover Downey Jr. og Law medvirker også Rachel McAdams og Mark Strong i “Sherlock Holmes”, der delvist baseres på Sir Arthur Conan Doyles klassiske historier, men også på Lionel Wigrams tegneserie “Sherlock Holmes”, der gør Holmes til en mere eventyrlysten karakter.

Simon Kinberg, Mike Johnson og Anthony Peckham har sammen med Guy Ritchie skrevet manuskriptet.

“Sherlock Holmes” er sat til en biografpremiere i slutningen af 2009.