Jennifer Aniston optræder næsten nøgen på [url=http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-1093763/Jennifer-Aniston-poses-nude-just-necktie-provocative-shoot-ever.html]forsiden[/url] af det seneste nummer af mandemagasinet GQ – “Friends”-stjernen har dog taget et stribet slips med til lejligheden.
39-årige Aniston optrådte også i 2005 på magasinets forside – dengang kun iført korte cowboybukser.
Skuespillerinden har for nylig været i mediernes søgelys, da hun overraskede ved at bryde tavsheden omkring bruddet med eksgemalen Brad Pitt og Angelina Jolies rolle i bruddet. Nu joker Aniston dog med, at de alle fire – inklusive Anistons nye kæreste, den 31-årige sanger John Mayer – tager på ferie sammen.
Mere seriøst fortæller hun, at hun stadig har kontakt med Brad Pitt i forbindelse med fødselsdage og lign., men at hun holder sig langt væk fra Jolie.
Jennifer Aniston vil også kunne opleves i biograferne – i en mere påklædt udgave – i den romantiske komedie “[url=http://filmz.dk/film/marley-og-me]Marley & Me[/url]”, der får premiere herhjemme 27. marts.
