Traileren til stop-motion-animationsfilmen “$9.99”, hvori livets mening angiveligt kan erhverves for knap ti dollars, er blevet udsendt og kan ses [url=http://filmz.dk/film/9-99/trailers/5387]her[/url].

Filmen omhandler beboerne i et lejlighedskompleks i Sydney, der forsøger at finde meningen med livet. En af beboerne køber for $9.99 en bog, der mener at kunne besvare, hvad meningen er. Til ejendommen dukker også en engel, der får stemme af Geoffrey Rush, op.

“$9.99” bygger på en række noveller af Etgar Keret, der sammen med filmens instruktør, Tatia Rosenthal, har stået for filmens manuskript.