Roger Moore, der for tiden er i Hong Kong for at promovere sin selvbiografi “My Word Is My Bond”, fortalte de fremmødte journalister, at han synes, at Daniel Craig er fantastisk i rollen som James Bond.

Den nu 81-årige Moore, som medvirkede i syv film om agent 007 i årene 1973-1985, fortalte, at Craigs præstationer i filmene “Sylvia” fra 2003, hvor han spillede digteren Ted Hughes, og Steven Spielbergs “München” fra 2005, var medvirkende til at forme en ny Bond.

[i]”De roller var meget, meget anderledes end ens opfattelse af Bond… Jeg synes, at han var fuldstændig fantastisk,”[/i] udtalte Moore om Daniel Craigs præstation i “Casino Royale”. Den aldrende eks-Bond fortalte, at han endnu ikke havde fået set den seneste Bond-film, “Quantum of Solace”.

Moore fortalte også, at han først for nylig havde mødt Craig for første gang i forbindelse med en fejring af Bond-skaberen Ian Fleming i London, og at han syntes, at Craig var en charmerende fyr.