En trailer til Tony Gilroys nye film “Duplicity”, der har Clive Owen og Julia Roberts i hovedrollerne, er blevet udsendt af Universal Pictures. Den kan ses [url=http://filmz.dk/film/duplicity/trailers/5235]her[/url].

I filmen spiller Owen og Roberts to tidligere agenter med en fælles fortid, der slår sig sammen om at udføre et indviklet svindelnummer for at franarre penge fra to rivaliserende firmaer, der ligger i en indædt kamp om at få fat i et nyt produkt, der vil sikre enorme pengesumme til den, som får det på markedet. Tom Wilkinson og Paul Giamatti spiller cheferne for firmaerne.

Gilroy har tidligere instrueret “Michael Clayton”, der blev nomineret til en Oscar for bedste film, samt arbejdet på manuskripterne til de tre film i “Bourne”-serien.

“Duplicity” får dansk premiere 27. marts næste år.