AICN har fået fat på en eksklusiv trailer til “Star Trek”, der er identisk med den [url=http://filmz.dk/film/star-trek/trailers/5026]tidligere[/url] udgivne trailer – dog med en væsentlig anderledes slutning, hvor den ældre Spock (Leonard Nimoy) optræder. Den nye trailer kan ses [url=http://filmz.dk/film/star-trek/trailers/5232]her[/url].
“Star Trek” er instrueret af J. J. Abrams og udforsker historien bag handlingen i den oprindelige serie, der dengang havde William Shatner i hovedrollen som Captain James T. Kirk. Denne gang spiller Chris Pine Kirk, mens Zachary Quinto spiller Spock.
I filmen medvirker desuden John Cho som Sulu, Simon Pegg som Scotty, Karl Urban som McCoy, Zoe Saldana som Uhura og Anton Yelchin i rollen som Chekov. Eric Bana ses i rollen som filmens skurk Nero.
“Star Trek” indtager danske biografer 8. maj næste år.
