Det er nu muligt at se en trailer fra “Battlestar Galactica – Sæson 4.5” [url=http://filmz.dk/film/battlestar-galactica-saeson-4/trailers/5256]her[/url].

Samtidig kan man finde et 10-sekunders promoklip [url=http://filmz.dk/film/battlestar-galactica-saeson-4/trailers/5257]her[/url].

I traileren får man et par smugkig på, hvad der kommer til at ske efter midterfinalen af fjerde sæson, og der skal derfor advares mod kraftige spoilere i klippet, hvis man ikke har set den foregående sæson af scifi-serien.

Fjerde sæson blev i sin tid delt op i to, da forfatterstrejken tidligere på året umuliggjorde at filme resten af serien inden for den planlagte tidsramme. Derfor sluttede første del af sæsonen med et afsnit, der også kunne gøre det ud for en reel slutning på serien.

“Battlestar Galactica”, som har Edward James Olmos, Tricia Helfer, James Callis, Katee Sackhoff, Mary McDonnell og Jamie Bamber på rollelisten, er produceret af NBC Universal TV Studio.