Man kan nu se tre nye billeder til 20th Century Fox’ kommende liveaction-filmudgave af “Dragonball”, der viser Goku i hæftig kamp med Lord Piccolo samt nye billeder af Chi-Chi (Jamie Chung) og Mai Mai. Klik i galleriet under nyhedsbilledet for at se de nye billeder i fuld størrelse.

Filmen følger den kampsportstrænede, udenjordiske kriger Goku, som vokser op på Jorden og bliver dens beskytter mod onde magter, der forsøger at opnå magt ved at finde de sagnomspundne dragekugler.

I filmen medvirker Justin Chatwin som Goku, Emmy Rossum som Bulma, Chow Yun-Fat som Gokus mentor og James Marsters som den grønne, superstærke ærkedæmon Lord Piccolo, der forsøger at overtage verdensherredømmet.

Den danske biografpremiere er sat til 8. april.