Jean Claude Van Damme droppede op til flere publicityoptrædener for sin nye film “JCVD”, fordi hans hund Scarface var syg.
[i]”Han fik et slagtilfælde. Jeg talte til hans øre, og jeg bad for ham, fordi jeg tror på kræfterne. Nu har han det fint,”[/i] udtaler Van Damme.
Scarface er en af mange hjemløse hunde, som actionstjernen har reddet fra gaden og taget til sig.
[i]”Jeg ser hunde på gaden, og så adopterer jeg dem. Jeg tog syv hunde fra Thailand, og nogle få af dem er paralyserede. En har tre poter i stedet for fire. En halter, så vi købte en kørestol til ham.”[/i]
Van Damme brugte sine egne penge på at flyve dyrene tilbage i sin private jet, da han ikke mener, at forholdene for dyr er i orden i kommercielle fly, hvor de fryser og får stress.
[i]”Jeg elsker dyr. Jeg har ni hunde og en kat. Min største orgasme – ikke på den seksuelle måde – er at gå tur med mine hunde på stranden. I Belgien har vi disse brede fortove. Det føles som om, du er på månen, og jeg kan få dem til at føle sig som om, de er filmstjerner,”[/i] afslutter han.
