Jean-Claude Van Damme, som for tiden er i gang med at genopfinde sig selv i film som den selvironiske komedie “JCVD” og dramaet “Full Love”, er åbenbart ikke helt klar til at opgive sine rødder fuldstændig og vil nu medvirke i den længe ventede efterfølger i “Universal Soldier”-franchisen.

Efter den udskældte tv-film “Universal Soldier III: Unfinished Business” og “Universal Soldier: The Return” vil Sony nu bringe franchisen tilbage til dens tidligere storhed med “Universal Soldier III: A New Beginning ” – dette bliver dog næsten helt sikkert uden Dolph Lundgren.

I et interview med MTV afslører Van Damme, at han vil medvirke i filmen, men at han dog kun vil filme i 10 dage, hvilket måske kan betyde, at hans rolle ikke vil være så stor som først forventet. Han fortæller også, at Lundgren desværre nok ikke vil være at se i filmen.

[i]”Jeg fortalte dem: ‘gutter, bring Dolph ind!’ De sagde, at der ikke var nogen værdi i at caste ham. Så sagde jeg, at det da ville have værdi for mig!”[/i]

Det forventes, at “Universal Soldier III: A New Beginning” vil udkomme i 2009, men det er endnu uvist, om den vil blive en direkte til dvd- eller biografudgivelse.