Snart starter optagelserne på en engelsksproget film om profeten Muhammed, der vil være en genindspilning af “The Message” fra 1977, der havde Anthony Quinn i rollen som den modige kriger Hamza.

Filmen, der får titlen “The Messenger of Peace”, omhandler Islams fødsel og profeten Muhammed, som i det 7. århundredes Mekka ser englen Gabriel, som beder Muhammed lede Mekkas folk i tilbedelsen af én, sand Gud.

“The Message” blev instrueret af den syrisk-fødte Moustapha Akkads, der blev dræbt i 2005, da al-Qaida udførte et selvmordsangreb på et luksushotel i Jordans hovedstad Amman.

Der er endnu ikke fundet en instruktør til den nye film, der produceres af Oscar Zoghbi, som også arbejdede på “The Message”.

Ligesom i den originale film vil man i “The Messenger of Peace” ikke se Muhammed, men kun høre hans stemme, da det ifølge muslimsk tro regnes for en krænkelse at afbilde Muhammed eller islams profeter.