Warner Bros. har anskaffet sig rettighederne til at lave en ny live-action-film baseret på den japanske action-anime “Ninja Scroll”.
Filmen vil blive lavet af Leonardo DiCaprios firma Appian Way sammen med Jennifer Davisson Killoran og Mike Ireland, som vil agere producere på projektet. Udover Appian Way vil desuden Mad House medproducere filmen. DiCaprio regner ikke selv med at medvirke.
“Ninja Scroll”, der finder sted i Japan, handler om en ikke helt almindelig ninja, som er tvunget til at kæmpe mod en gammel fjende, der ikke har tænkt sig at stoppe for noget som helst, der er i vejen for hans mål om at vælte regeringen.
