YouTube har ændret deres ellers meget strikse politik om kun at tillade filmklip på maksimum 10 minutter til nu at tillade, at særlige samarbejdspartnere kan uploade afsnit af tv-serier i fuld længde.
Det første selskab, der har fået lov, er tv-giganten CBS, som vil lægge sæsonpremiererne på deres betalings-tv-kanal Showtimes hit-serier “Dexter” og “Californication” op.
Derudover vil de lægge diverse episoder fra tv-serier i deres CBS Classics katalog op. Disse episoder vil dog alle være nogle, der i forvejen kan ses på [url=http://www.cbs.com/classics/]cbs.com/classics[/url].
Som noget andet nyt vil YouTube desuden tillade, at reklamer bliver vist på disse fuld-længde videoer.
