Warner Bros. og Steve Carell planlægger at lave en opfølger til komediehittet “Get Smart”, der omsatte for 130 mio. dollars i USA og 230 mio. dollars på verdensplan.

Carell har samtidig indgået en ny aftale med Warner Bros., som giver Carell mulighed for at stable selskabet Carousel Prods. på benene sammen med Vance DeGeneres og Charlie Hartsock. Selskabet vil have til huse hos Warner Bros., og Carell vil trække på de mange kreative og talentfulde aktører, han har stiftet bekendtskab med igennem sine tv-shows og film. Det er planen, at skuespilleren skal producere de film, han ikke selv medvirker i.

For tiden er Steve Carell i gang med optagelserne til den 5. sæson af “The Office”, som han udover at medvirke i også producerer og er medforfatter på. Det er endnu uvist, hvad han næste filmprojekt vil blive, men udover “Get Smart 2” skal han spille overfor Tina Fey i ægteskabskomedien “Date Night”, som instrueres af Shawn Levy.