Under et interview i forbindelse med gysergenindspilningen “Quarantine” kunne skuespilleren Columbus Short bekræfte, at den annoncerede “Dødbringende våben 5” er under udvikling, og at han har fået tilbudt en rolle i efterfølgerne i den populære actionserie om strømermakkerparret Riggs og Murtaugh, der personificeres af Mel Gibson og Danny Glover.
[i]”Vi har talt om det,”[/i] forklarer Short, som også kendes fra “Stomp the Yard”. [i]”Joel Silver har snakket med mig om det. Og jeg sagde: ‘Klart, jeg vil lave ‘Dødbringende våben’ med Danny og Mel. Riggs, Murtaugh.”[/i]
Short kan samtidig afsløre, at hans rolle er som Murtaughs søn: [i]”Ja, det er, hvad rollen er. Og forhåbentligt vil de få projektet på benene. Joel siger, at det vil være en stor rolle, så vi må se det an.”[/i]
[i]”De forsøger at få gang i filmen nu. De forsøger at fremskynde projektet til produktion,”[/i] forklarer han.
