Fox har igen produceret en ny plakat til deres igangværende anden sæson af “Terminator: The Sarah Connor Chronicles”, den “Terminator”-baserede tv-serie, der bygger over James Camerons berømte scifi-franchise. Plakaten, der viser en kvindelig udgave af en noget velkendt Terminator-model, kan ses online hos IMPAwards.
Serien har Lena Headey (“300”) og Thomas Dekker (“Heroes”) i hovedrollerne som henholdsvis den moderne kriger og enlige mor Sarah Connor og hendes 15-årige søn, John, som efter begivenhederne i “Terminator 2: Dommedag” må erfare, at truslen fra fremtiden langt fra er forbi, da fremtidsmagten SkyNet har lagt nye planer for udslettelsen af Connor-slægten.
I serien finder man yderligere bl.a. Brian Austin Green (“Beverly Hills 90210”) og Shirley Manson, forsangeren i bandet Garbage.
Den anden sæson af “Terminator: The Sarah Connor Chronicles” produceres af Mario Kassar og Andrew Vajna.
