Nicolas Cage skal spille en ridder i den kommende overnaturlige thriller “Season of the Witch”, som skal instrueres af Dominic Sena (“Kalifornia”).
Historien følger en gruppe af riddere i det 14. århundrede, der har fået som mission at transportere en pige, der mistænkes for at være en heks og dertil være ansvarlig for den sorte døds udbredelse.
Optagelserne er sat til at begynde i starten af november i Østrig og Ungarn. Bragi Schut Jr., der skabte den kortlevede sci-fi-serie “Threshold”, har skrevet manuskriptet.
Cage er tidligere blevet instrueret af Sena i “Gone in Sixty Seconds” fra 2000.
