Som det [url=/james-bond-bytter-martinien-ud-med-coke-zero]tidligere[/url] har været fremme, så har Coca Cola indgået et samarbejde med folkene bag den kommende “Casino Royale”-opfølger, hvor James Bond indgår i reklamefremstød for Coca Cola Zero.
Den første Coke Zero reklame med James Bond er nu blevet offentliggjort, og den giver samtidig et smuglyt på, hvordan titelsangen til den kommende “Quantum of Solace” vil komme til at lyde.
Titlen på det nye Bond-tema er “Another Way To Die” og er skrevet af Jack White fra The White Stripes, mens Alicia Keys lægger stemme til musikken. Selve sangen udgives ikke før 28. oktober, men man kan altså nu få en forsmag på den.
Amy Winehouse skulle oprindeligt have lavet intromusikken til “Quantum of Solace”, men blev senere nødt til at bakke ud af projektet.
