Steven Spielberg er sammen med de store studier DreamWorks og Universal blevet sagsøgt for brud på ophavsrettigheder, da de lavede filmen “Disturbia”, som Spielberg producerede og D.J. Caruso instruerede.

Søgsmålet er foretaget af Sheldon Abend Revocable Trust, der anklager filmskaberne for at have lavet “Disturbia” uden først at have sikret sig rettighederne til novellen “Murder from a Fixed Viewpoint” af Cornell Woolrich, ligesom Alfred Hitchcock gjorde sammen med James Stewart i 1953, inden de lavede “Skjulte øjne” året efter.

Ifølge søgsmålet er historierne i “Disturbia” og “Skjulte øjne” i essensen ens. Begge er mysterier, der begynder med en mand, der, mens han stirrer ud af sit vindue, bliver vidne til mistænkelig opførsel i sin nabos hjem.

Protagonisten i alle tre værker opfører sig i bund og grund ens, kommunikerer med lignede karakterer og plottet forløber på grundlæggende samme facon, lyder søgsmålet.