Nu bliver det muligt at genopleve Tycho Brahe Planetariets
mest populære IMAX-film igennem tiden. Fra 11. september til og med 12. november viser Tycho Brahe Planetariet otte af de mest populære IMAX-film, deriblandt “Den blå planet”, “Grand Canyon”, og “The Living Sea”.
På Tycho Brahe Planetariets hjemmeside kan man læse mere om de film, som vises på det 1000 m2 store kuppellærred.
Den danske 70 mm filmekspert Thomas Hauerslev besøger desuden Planetariet to gange i løbet af festivalen og fortæller om sin kærlighed til det store filmformat. Foredragene vil bl.a. også inkludere et kig ind i det helligste rum i Planetariet – operatørrummet. Første foredrag afholdes onsdag 22. oktober kl. 19.20.
