Filmikonet Brad Pitt har tilsyneladende alt, hvad en mand kan ønske sig – en smuk kone, børn, rigdom og stjernestatus. Men “Ocean’s”-stjernen har ét ønske, som han selv har indset højst sandsynligt aldrig bliver til noget – han vil gerne være rockstjerne.

Pitt indrømmer, at han ville elske at være et musikikon og spille shows for tusindvis af fans, men han har accepteret, at denne drøm nok aldrig vil komme til at ske, da han mangler talentet.

[i]”Enhver fyr har fantaseret om at spille foran et publikum. Jeg spiller stadig på min guitar, men i min alder ved jeg, at jeg stinker. Jeg elsker musik, men den drøm forbliver en drøm.”[/i]

Pitt vil i stedet snart kunne opleves sammen med George Clooney i Coen-brødrenes krimi-komedie “Burn After Reading”, der har dansk premiere 10. oktober.