En række nye figurplakater til den kommende westernfilm “Appaloosa” med Ed Harris og Viggo Mortensen i hovedrollerne kan nu ses hos WorstPreviews. Plakaterne viser ud over Harris og Mortensen også Renee Zellweger og Jeremy Irons.

“Appaloosa” handler om to venner, der bliver ansat i en lille by som ordenshåndhævere. Deres job er at holde orden i byen, som indtil videre er blevet styret af en ondsindet rancher. Jobbet ser nemt ud til at begynde med, men så ankommer en ung kvinde til byen.

Filmen har premiere i USA 3. oktober, mens SF Film netop har bekræftet, at vi i Danmark må nøjes med at få den udgivet direkte på dvd senere i 2008 eller 2009.