Samuel L. Jackson kan i et interview med MTV Movies Blog afsløre, at han går med planer om at udvikle en live-action filmudgave af sin populære anime-serie “Afro Samurai”, som han både fungerer som executive producer og stemmeskuespiller på. Dog har den 59-årige stjerne tænkt sig at overdrage sin animerede katana til en anden skuespiller, når den sværdkyndige Afro skal portrætteres i levende live.

[i]”Vi har planer om en live-action-film,”[/i] beretter Jackson. [i]”Forhåbentligt vil manuskriptet fungere, og vi vil være i stand til at lave den inden for de næste to års tid. Jeg skal ikke spille hovedrollen. Jeg skal være den afdøde far. Jeg dukker op i nogle spirituelle scener og giver Afro nogle råd. Vi finder en ung fyr, som er i stand til at udføre alle disse bevægelser og laver den virkelig fed.”[/i]

Da han bliver spurgt, hvem han kunne overveje påtage sig rollen som den sorte samurai, svarer Jackson: [i]”Når jeg ser på ham, minder han om Andre 3000, så det kunne være en mulighed.”[/i]

Spike TV’s hyldede “Afro Samurai”, der bygger over en historie af manga-kunstneren Takashi Okazaki, følger den sorte samurai Afro i et futuristisk, feudalt Japan, hvor han har været på en mission for at hævne sin far.

Projektet er produceret af japanske GONZO i samarbejde med GDH K.K. og FUNimation Entertainment.

Serien har senest afspundet den kommende anime-tv-film [url=/trailer-til-afro-samurai-resurrection-med-lucy-liu-og-mark-hamill]”Afro Samuari: Resurrection”[/url], hvor også bl.a. Mark Hamill og Lucy Liu er at finde på rollelisten.