Yahoo! Movies kan fremvise det specielle fire minutters lange klip fra LucasFilms’ computeranimerede “Star Wars: The Clone Wars”, der blev fremvist ved dette års Comic Con.

“Star Wars: The Clone Wars” udspiller sig på frontlinjerne i en intergalaktisk strid mellem det gode og onde, hvor man følger de berømte figurer Anakin Skywalker, Obi-Wan Kenobi og Padmé Amidala, der får følgeskab af helt nye helte som Anakins padawan-lærling Ahsoka. Deres eventyr fører til actionfyldte kampe og forbavsende afsløringer, der finder sted under de berygtede klonkrige i “Star Wars”-sagaen.

“Star Wars: The Clone Wars” kan opleves i danske biografer 15. august.